Selvbyg, medbyg eller totalbyg?
Alle vores produkter kan vælges som enten selvbyg, medbyg eller totalbyg. Læs om de forskellige løsninger herunder.
Selvbyg
Vores mest populære procedure for hytter og mindre huse. Som selvbygger står du selv for hele opførelsen af hytten eller huset. Du får leveret hytten som samlesæt, hvor alt er klar til at blive sat op og monteret. Alle bjælker er nummereret og lige til at gå til.
Medbyg
Vi deles om opgaven. Mange af vores kunder vælger medbyg ved de lidt større projekter så som større gæstehytter og fritidshuse. Birkedalhuset leverer byggesættet og vi sørger for råhusmontagen – altså hele tømrerentreprisen. Kunden sørger for byggeansøgning, kloarkering, fundament, el, Vvs m.m.
Totalbyg
Bruges oftest ved konstruktion af helårs træhuse eller helårs bjælkehuse. Her sørger Birkedalhuset for hele entreprisen. Alt lige fra byggeansøgningen, landmåler, alle entrepriser, køkken, bad m.m. Vi sørger altså for, at huset leveres indflytningsklart.
At bygge et hus med Birkedalhuset er ikke svært. Du tegner bare dine drømme på papir, et kaffefilter eller din hånd – så gør vi dem til virkelighed.
Drømme behøver ikke tekniske tegninger og en arkitektuddannelse for at blive til virkelighed. Det eneste, du skal gøre, er at tegne DIT drømmehus med de overordnede mål, så sørger vores arkitekter for resten.
Hvis du har en idé til dit drømmehus, hjælper vi dig gerne. Du tegner selv en skitse – det behøver ikke være kunstfærdigt, bare der er mål på – så udarbejder vi en arkitekttegnet skitse og sender et tilbud med en komplet tegning efter ca. 2 uger. Det er en del af vores service, og er ikke købsbetinget.
Få inspiration fra nogle af vores mange forskellige huse her…
Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du overvejer at bygge et bjælkehus – vi tager gerne en uforpligtende snak. Husk også, at vi gerne giver et uforpligtende tilbud på netop DIT drømmehus.